Ordblinde-boost (solo)

Vi ved fra forskning herhjemme og i udlandet, at undervisning i læsning og stavning nytter; at en indsats gør en positiv forskel. Det er også veldokumenteret, at en tidlig systematisk indsats er meget effektiv.

De børn, der har svært ved at lære at læse, har i særlig grad brug for en systematisk undervisning i bogstavernes lyde. Børnene har brug for mange gentagelser i bogstavernes lyde.  De har brug for at lære gode angrebsteknikker, når de læser. På dansk har vi den særlige udfordring, at vokalerne kan skifte lyd. Det gør dansk til et svært sprog at lære. For mange børn kræver sproget en systematisk undervisning med mange gentagelser.

Som forældre er det vigtigt at vide, at børns læse- og staveudvikling foregår i en bestemt udvikling. Det betyder, at det er hensigtsmæssigt, at børn er sikre i lydret læsning og stavning, inden de går videre i deres udvikling.

For en stor gruppe børn går udviklingen let. De får hurtig styr på bogstavernes lyde, og på magisk vis finder de selv ud af, at de danske vokaler kan skifte lyd. Børnene udvikler selv teknikker, så de let kan læse og huske en tekst.

Andre børn tager længere tid om de enkelte trin i udviklingen, og har brug for hjælp for at opnå og fastholde fremgang.

Nogle kommer helt på afveje og finder alternative strategier.

Andre igen forsøger at klare udfordringen ved hjælp af en stærk hukommelse, og endelig er der den gruppe, der gætter sig frem.

Der er ingen lette løsninger, når bogstaverne og læsningen driller.

  • Holdstørrelse: 1 person
  • Aldersgruppe: 10-15
  • Varighed: 8 uger à 45 minutter
  • Dato og tidspunkter: Se nederst under Tilmelding. 
  • Pris:  2.690,- kr. for 8 uger eller månedlig abonnement.

Tilmelding